Meditation

No Gravatar

Meditation som enkel praksis.

MeditationVejen til at kende dig selv og forstå meningen med dit liv går igennem erfaringer, som er forskellige fra menneske til menneske. Undervejs i livet er det ofte en god idé at søge svar igennem indre ro og opmærksomhed, hvis du vil sikre sundhed i krop og sind.

Find dit fredsted og det tidspunkt, hvor du har ro og overskud. Det kan med fordel være en fast daglig rutine.

Sid med ret ryg, fødderne i gulvet og hænderne i skødet. Eller brug en anden meditationsstilling, som passer dig. Luk øjnene.

Start med at rette opmærksomheden på dit åndedræt (det bevidstgjorte åndedræt). Du skal ikke ændre det, bare mærke indånding og udånding igennem næsen. Find langsomt ro i kroppen og indre opmærksomhed.

Giv slip på tankestrømmen og undgå, at tilfældige tanker sætter sig fast og stjæler din koncentration.

Hvis de tilfældige tanker kommer igen, så brug det bevidstgjorte åndedræt til at genoprette koncentrationen – eventuelt samtidig med, at du tænker mantraet ”jeg er” på indånding og ”kærlighed” på udånding igennem hjertet.

Nyd roen og den indre fred. Fasthold fokus på hjertet, og mærk, hvordan det åbner sig som en lotusblomst.

I rette øjeblik træder du ind i dit inderste hjertekammer, dit helligste sted.

Her fremfører du dit ærinde. Undgå ”giv mig dit” eller ”giv mig dat”, men forsøg i stedet med ”hjælp mig med at forstå årsagen til dette problem, og vis mig den rette vej” eller hvad som helst, der kan hjælpe dig til opfylde meningen med dit liv.

Vær tålmodig. Svarene kommer ikke nødvendigvis under meditationen og ikke nødvendigvis i den form, som du måske forestiller dig.

Du kan komme langt med en daglig praksis på 15 til 20 minutter eller lige så længe, som det føles godt for dig.

Ret afslutningsvis igen opmærksomheden på åndedrættet, vend langsomt tilbage til hverdagen, mærk kroppen og bliv siddende et øjeblik, inden du åbner øjnene og går videre.

Inspireret af Lars Muhl
LarsMuhl.com