Det siges, at man ikke kender sin familie, før man har været igennem en arvesag. Hvis man lytter til folk, som har været igennem det, så kan man hurtigt nå til den konklusion, at der er noget om snakken.
DR1’s dokumentar “Til arven os skiller” og serien “Arvingerne” giver da også for tiden anledning til megen debat om arv og de mange problemstillinger, som opstår, når forståelsen dels imellem arvelader og arvingerne og dels imellem arvingerne ikke er tilstede.
Se dokumentaren “Til arven os skiller” her:
Frygten for den uenighed, som kan opstå imellem arvelader og arvinger, og frygten for det kaos, som kan opstå efter dødsfald får nu mange mennesker til at gå til en advokat for at skrive testamente eller på anden måde disponere over arven.
Det er rigtig godt at tage stilling og få orden i tingene. Problemet er bare, at du ikke kan skrive dig fra de følelsesmæssige virkninger, og disposition over arven giver ikke i sig selv anledning til en god dialog og forståelse imellem arvelader, og arvinger og imellem arvinger indbyrdes.
En af arvingerne i dokumentaren har ikke ønsket at indgå en aftale om, at hendes fars kone kan sidde i uskiftet bo, såfremt faderen måtte blive den førstafdøde.
For faderen handler det om et naturligt behov for at sikre sin kone ved eget dødsfald, men for datteren handler det om utryghed ved at udskyde arven efter sin far til tidspunktet for konens dødsfald.
Datteren har ikke ønske at medvirke i dokumentaren, men hun har givet sin udlægning i TV-Avisen.
Det er et meget følsomt område, og det virkelige problem handler i mindre grad om penge og i langt højere om, at parterne ikke har ført en dialog, som kunne give grundlag for at kunne føle sig forstået.
Den manglende forståelse har her som i mange andre familier ført til splittelse og efterladt alle familiemedlemmerne med en smertelig følelse af svigt og afsavn. Kløften imellem parterne bliver næppe heller mindre af, at problemerne er blæst op på skærmen i den bedste sendetid.
Uenighed om arvens fordeling kan ideelt drøftes under en mediation, hvor en uvildig professionel mediator sikrer, at alle bliver hørt og alle bliver forstået. Det gælder både ved indgåelse af testamente og ved arvens fordeling efter dødsfaldet.
Comments are closed.