Rod i familien (3)

No Gravatar
Programrækken “Rod i familien” på DR1 har haft stor succes, sikkert fordi programmerne vækker stærke følelser i mange mennesker, som har rod i egen familie. Ofte fører selv mindre uenigheder til årelang – ja under tiden livslang – konflikt og smertefuld adskillelse imellem familiemedlemmerne.

Advokat Jørn Nedergaard er professionel konfliktmægler i blandt andet familieforhold.  Jørn Nedergaard er tilknyttet programrækken, hvor han udfører konfliktmægling i de deltagende familier.

På initiativ af et familiemedlem eller en tredje person hjælper DR de konfliktramte familier de første skridt på vejen imod en genforening af familiefællesskabet.

DR indbyder til en familiemiddag, som forståeligt nok ikke udløser et mirakel, men åbner døren til et efterfølgende forsoningsarbejde. Her får alle de deltagende familiemedlemmer tilbudt en konfliktmægling hos advokat Jørn Nedergaard, som har specialiseret sig i konfliktmægling igennem de seneste ti år. Konfliktmæglingen giver familierne mulighed for at lytte til hinanden, forstå hinandens forskelligheder og finde enighed om rammerne for et stabilt familieforhold.

Konfliktmæglingen foregår i fortrolighed og vises derfor på tv.

Se eller gense de første programmer her:        

I den vedhæftede artikel taler Jørn Nedergaard i et interview med DR om mediationsprocessen, og hvorledes familierne støttes til at fjerne de følelsesmæssige blokeringer, som ofte står i vejen for, at familiemedlemmerne kan lytte til hinanden, udtrykke egne ønsker  og anerkende hinandens forskelligheder. Det er vejen til at genskabe det harmoniske familieforhold.

Læs artiklen her:        

Programmerne sendes onsdage kl. 20.40 på DR1 og genudsendes de efterfølgende mandage kl. 11.05 ligeledes på DR1.

Se det tredje program her:          

, , , , , , , , , ,

About Jørn Nedergaard

Som advokat har jeg specialiseret mig i mediation, også kaldet konfliktmægling. Jeg er beskikket af Justitsministeriet i Danmark og ansvarsforsikret i Tryg Forsikring. Endvidere er jeg registreret bachterapeut BFRP. Jeg møder alle med anerkendelse og dømmer ikke. Derfor er det heller ikke mit ønske at ville ændre den sandhed, som måtte gælde for det enkelte menneske. Men ofte kan en mindre ændring i tanke, sprog eller adfærd give et stort positivt udbytte. Jeg er specialist i metoder, som skaber positive forandringer i samarbejde og konflikter. Det er min erfaring, at langt mere end 80% af alle konflikter kan løses på kort tid med professionel rådgivning. I mit virke hjælper jeg mennesker med at håndtere konflikter og finde deres egne løsninger. Jeg arbejder med konfliktmægling, vejledning og udvikling i såvel private som erhvervsmæssige sammenhænge.
Comments are closed.