I den ottende og sæsonens sidste udsendelse i programrækken “Rod i familien” på DR1 møder vi to søstre, som har mistet kontakten til deres far efter skænderier for mange år siden. Det er et stort savn at være adskilte, og i dag er der endog børnebørn, som heller ikke har kontakt med deres morfar.
Der var negative følelser på begge sider og ingen gensidig forståelse. “Og det er jo for dumt” siger den ene af søstrene, som ikke har set sin far i 5 år og nu igennem “Rod i familien” har taget initiativ til at forsone sig.
“Det er simpelthen så tosset, for jeg har haft hele mit liv med smil og glæde og varme – og en rigtig fed opvækst. Jeg er simpelthen så røv stædig, og det er jo derfor han ikke har kontaktet mig heller. Jeg har det jo fra ham. Jeg er en kopi af ham” siger den anden søster, som ikke har set sin far i mere end 10 år.
Det letteste er at gemme følelserne væk, og selvom savnet er der, så vejer også angsten for at blive afvist tungt.
Det skal vise sig, at faderen netop har lagt savnet til side, og at stædigheden er den beskyttelse, som han gemmer sig bag: “I må komme igen, når I har gjort op med jer selv, hvordan I har det. Jeg vil have lov til at bestemme i mit eget hjem.” Det er beskeden til døtrene.
Til sidst sejrer alligevel kærligheden over stædigheden, og det lykkes af genforene familien over en middag. Det er tydeligvis en stærk oplevelse for begge søstre og for faderen, men det er så sandelig også en oplevelse for seerne, som rummer værdifuld indsigt og maner til eftertanke.
“Det virker som om, at det bærer frugt, og der er god håb for fremtidige kontakter” siger faderen. Og søsteren, som tog initiativet, siger: “Vi bliver en enhed i stedet for at være splittet. Det er guld værd.” En rigtig god afslutning og en rigtig god begyndelse.
Jeg er tilknyttet programrækken “Rod i familien” som mediator og har udført mediationer for de involverede familier efter optagelse af udsendelserne.
Se eller gense det smukke program her:
Comments are closed.