Rod i familien (1 & 2)

No Gravatar

Programrækken “Rod i familien” er kommet særdeles godt fra start på DR1 onsdag i foregående uge, sikkert fordi programmerne taler til mange familier i Danmark, som lider under smertefuld konflikt i familien og adskillelse imellem familiemedlemmerne.

Se eller gense det første program her:          

Advokat Jørn Nedergaard er tilknyttet tv-programmerne som mediator, og han udfører som sådan konfliktmægling imellem de deltagende familiemedlemer.

I programmerne hjælper DR med at forene de stridende familiemedlemmer og forsamle dem til en familiemiddag, som skal være det første skridt på vejen mod en forsoning.

Middagen er billedligt talt en døråbner, men det er ikke her det egentlige forsoningsarbejde foregår. Derfor får alle, der deltager i familiemiddagen, et tilbudt om en efterfølgende konfliktmægling hos Jørn Nedergaard, som har arbejdet som mediator i mere end ti år. Konfliktmæglingen skal hjælpe familierne med at lytte til hinanden, opklare misforståelserne og skabe et mere stabilt forhold imellem familiemedlemmerne.

Konfliktmæglingen foregår i fortrolighed og vises ikke i tv-udsendelserne.

I den vedhæftede artikel taler Jørn Nedergaard i et interview med DR om de stærke følelser, som ofte vildleder mennesker og får os til selv at skabe konflikterne eller optrappe de konflikter, som vi allerede er involverede i.

Læs artiklen her:         

Programmerne sendes onsdage kl. 20.40 på DR1 og genudsendes de efterfølgende mandage kl. 11.05 ligeledes på DR1.
Se det andet program her:          

, , , , , , , , , ,

About Jørn Nedergaard

Som advokat har jeg specialiseret mig i mediation, også kaldet konfliktmægling. Jeg er beskikket af Justitsministeriet i Danmark og ansvarsforsikret i Tryg Forsikring. Endvidere er jeg registreret bachterapeut BFRP. Jeg møder alle med anerkendelse og dømmer ikke. Derfor er det heller ikke mit ønske at ville ændre den sandhed, som måtte gælde for det enkelte menneske. Men ofte kan en mindre ændring i tanke, sprog eller adfærd give et stort positivt udbytte. Jeg er specialist i metoder, som skaber positive forandringer i samarbejde og konflikter. Det er min erfaring, at langt mere end 80% af alle konflikter kan løses på kort tid med professionel rådgivning. I mit virke hjælper jeg mennesker med at håndtere konflikter og finde deres egne løsninger. Jeg arbejder med konfliktmægling, vejledning og udvikling i såvel private som erhvervsmæssige sammenhænge.
Comments are closed.