Jeg havde for nylig en mediation imellem to ægtefæller, som var i overhængende risiko for at blive skilt. De så dog situationen i øjnene, inden det var for sent, tog ansvaret for deres forhold og valgte at løse problemerne igennem en mediation i stedet for parterapi.
Det er rigtig fint at blive skilt i gensidig forståelse igennem en mediation, når det nu er kommet så vidt. Men det er endnu bedre at være på forkant med situationen. Når parterne dybest set ønsker at blive sammen, kan en mediation nemlig give rammerne for en konstruktiv dialog. Her kan skilsmissen ofte undgås.
Her var ægteparret kommet ind i et negativt forhold, hvor de så hinanden i et over/underordnelsesforhold, uden at nogen af dem egentlig ønskede det. Den indbyrdes kommunikation havde efterhånden udviklet sig til være aggressiv og byggende på magt og frygt. Denne dårlige rytme er meget vanskelig at bryde uden hjælp udefra. Det er her, mediationen kommer ind i billedet. og den er særdeles velegnet.
Jeg har mødt mange især mandlige klienter, som giver udtryk for, at de ikke gider parterapi. Det føles for navlebeskuende. I mediationen lægges der ganske vist også vægt på at arbejde med følelser. Der er nemlig fokus på at bearbejde de følelsesmæssige blokeringer, som står i vejen for at parterne overhovedet kan komme i kontakt med sig selv og give udtryk for, hvad det egentlig er, de gerne vil opnå. Herved bliver mediationen ikke blot terapeutisk, men så sandelig også resultatorienteret, hvilket er berigende for både mandlige og kvindelige deltagere.
Omkring 40% af alle ægteskaber ender med skilsmisse, og der er ikke noget, som tyder på, at det går bedre med papirløse forhold. Tænk engang, om en stor del af disse fraskilte faktisk ikke ønskede skilsmisse – præcis som mine klienter her – men bare ikke så anden udvej og ikke kunne finde hjælp til at bringe dialogen tilbage på et forsonende spor.
Lad ikke dit ægteskab eller forhold ende med skilsmisse imod dit ønske. Hjælpen er her.
