Uenighed er et naturligt livsvilkår i alle parforhold. Hvis I er uopmærksomme eller undervurderer risikoen, kan uenighed udvikle sig til konflikter, som i værste fald fører til en uønsket skilsmisse.
En forholdsmæssig stor del af alle parforhold (op imod halvdelen) opløses ved skilsmisse, og sjældent har parterne ønsket eller forestillet sig, at det overhovedet kunne ende så ulykkeligt.
Uenighed kan meget hurtigt udvikle sig til konflikter, som er vanskelige at håndtere. Dialogen bliver hård, og fornuften forsvinder som “dug for solen”.
Bagved enhver vrede, dom eller kritik findes en partner, der ikke har følt sig mødt i sine følelser og behov. Kun ved at møde hinanden med sand tale og lyttende opmærksomhed kan uenighed tolereres og håndteres. Genoprettelse af dialogen er dermed afgørende for at undgå eller løse allerede opståede konflikter.
Det er altid bedre at forebygge end at helbrede. Hvis I vil undgå at komme i en ulykkelige konflikt situation med hinanden, så bestil en mediation. Her får I lejlighed til at afstemme jeres indbyrdes forventninger og undgå misforståelser.
Hvis skaden allerede er sket, så handler det om at komme tilbage i den gode dialog så hurtigt som muligt. Hertil er der i reglen altid behov for uvildig hjælp, og en mediation er den hurtigste vej til positive resultater.
Lad ikke naturlig uenighed i jeres forhold blive en faktor, som kan udvikle sig til skilsmisse eller fjendskab.
____________________________