
Nelson Mandela er død – arbejdet på at skabe retfærdighed igennem fred og forsoning imellem mennesker går videre.
For mig står Nelson Mandela især for det sandheds- og forsoningsarbejde, som blev gennemført i Sydafrika for at skabe en fredelig afslutning på det racistiske apartheid styre.
Han var en mand, der igennem svære lidelser og nærkontakt med de tunge følelser som had, frygt, magt, ulighed og uforsonlighed, med stor ærlighed og ægthed viste, at vi kun igennem forsoning og tilgivelse kan komme videre som mennesker. Og videre kom Sydafrika og han selv efter adskillelse og mange års fængsling.
Nelson Mandela valgte for sig selv og sit land en retfærdighedsbetragtning, hvor sandhed og forsoning går frem for glemsel og had.
Læs mere om sandheds- og forsoningskommissionens arbejde her:
Det er Nelson Mandela fortjeneste, at Sydafrika i dag et foregangsland med hensyn til at løse konflikter igennem mediation eller konfliktmægling, hvor målet netop er ikke at hævne sig eller vinde over hinanden, men derimod at skabe forsoning og fælles løsninger på konflikter.
Læs mere om mediation som vejen forsoning her:
Comments are closed.