Mediator Jørn Nedergaard tilbyder følgende foredrag om håndtering af konflikter og forbyggende kommunikation:
Konflikthåndtering – mediation i praksis
Dialogen går i stykker, når uenighed udvikler sig til konflikt. For at håndtere konflikten, er det strengt nødvendigt at komme tilbage i dialogen. Ofte står tunge følelser i dog vejen for at parterne kan se hinanden i øjnene. Her er mediation et fortroligt frirum, som hjælper parterne til at formidle egne budskaber og lytte til hinanden. Det er den korteste vej frem imod fornyet forståelse og fælles løsninger, som er holdbare på lang sigt.
Et inspirerende og levende 2 timers foredrag om, hvordan mediation virker i praksis.
Foredraget er velegnet som debatoplæg, gå-hjem-møder, oplæg til team-building eller organisationsudvikling til virksomheder, organisationer, forbund og foreninger.
Ansvarlig kommunikation
Måden, hvorpå vi kommunikerer med andre mennesker er afgørende for, hvor ofte vi skaber misforståelser, som fører os ind i konflikter. Kun ved at tage ansvar for egne oplevelser, følelser og behov kan vi være ærlige i kommunikationen og give andre mulighed for ret at forstå vore budskaber.
Et inspirerende og levende 2 timers foredrag om, hvordan vi undgår, at det ene ord tager det andet, og vi havner i en magtkamp med mennesker, med hvem vi i virkeligheden med fordel kunne samarbejde og fremme fælles interesser.
Foredraget er velegnet som debatoplæg, gå-hjem-møder, oplæg til team-building eller organisationsudvikling til virksomheder, organisationer, forbund og foreninger.
Foredrag udvikles efter behov
Jeg skræddersyr gerne et foredrag efter jeres særlige behov.